Hver tredje studerende med et psykisk handicap dropper ud af studiet

Et stort antal studerende med et psykisk handicap, der starter på en videregående uddannelse, stopper efter to år. Årsagerne til frafaldet er mange. Det kan skyldes mistrivsel, begrænsede muligheder for at studere på nedsat tid og det faktum, at mange uddannelser ikke er gearede til at inkludere studerende med særlige behov.

Af Anna Rothe Kristiansen

Næsten hver tredje studerende med et psykisk handicap, der begynder på en videregående uddannelse, stopper igen.  Det viser rapporten ”Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser”, som er udgivet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i februar 2022. Den konkluderer, at hele 32 procent af de studerende med et psykisk handicap, dropper ud af deres uddannelser.

At det er hver tredje studerende med psykiske handicap, der må afbryde studiet, kommer ikke bag på Danske Handicaporganisationer.

”Det er ikke nogen stor overraskelse for os. Vi har jo oplevet det i lang tid, og vi har også selv undersøgelser, der viser at unge med handicap dropper ud, også unge med psykiske lidelser,” siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Frafaldet er størst på de akademiske bacheloruddannelser, hvor 36,1 procent af de studerende med psykiske handicap afbryder uddannelsen inden for to år.

Professionsbacheloruddannelserne har det mindste frafald, hvor næsten lige mange studerende med og uden handicap stopper (23,6 og 23,1 procent). Dog er frafaldet lidt højere for studerende med psykiske handicap, hvor frafaldsprocenten ligger på 27,8 procent.

Hos Sammenslutning af Unge med Handicap (SUMH) ærgrer de sig også over det høje frafald.

”Det tænker vi, er noget rigtig skidt. Det er en udfordring, der er ret velkendt. Studerende med funktionsnedsættelser har bare en større risiko for frafald. Det gælder også på ungdomsuddannelserne”, siger Pernille van Kleef, organisationskonsulent i SUMH.

Flere får en diagnose

Ifølge rapporten ”Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser”, er antallet af studerende med handicap på videregående uddannelser på 10 år steget fra tre procent i 2010 til 11 procent i 2020. Af dem er 37 procent registreret med et psykisk handicap, svarende til cirka 10.700 studerende.

Kigger man på psykiatrien, er der sket en stor stigning i antallet af børn ogvoksne, der får stillet en psykiatrisk diagnose. En rapport fra Socialstyrelsen fra 2021 viser, at 507.268 voksne danskere havde en psykiatrisk diagnose i 2018 mod 388.950 i 2014.

Den største stigning ses for diagnoserne autisme, ADHD, ADD og demens. Ifølge rapporten forventes antallet af psykiatriske diagnoser fortsat at stige, da der samtidig diagnosticeres flere børn og unge, særligt med ADHD og autisme.

Forskellige behov

Studerende med psykiske handicap er en meget sammensat gruppe, der både inkluderer psykiske sygdomme som skizofreni, angst og depression samt udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD. Det betyder, at de studerende kan have meget forskellige udfordringer og behov, både i deres dagligdag og i deres uddannelsesliv.

Det viser rapporten ”Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser”. Et fællestræk ved denne gruppe er, at deres udfordringer ofte er usynlige for omgivelserne. Studerende med handicap trives i mindre grad på deres uddannelse sammenlignet med studerende uden handicap. Men det står sværest til for studerende med psykiske handicap.

”Det er jo mennesker, der er forskellige. Det giver forskellige udfordringer. De bruger meget energi på at leve op til det her normal-billede. Nogle gange kan de bruge meget energi på at skjule deres udfordringer. De kan have brug for at trække sig tilbage. De kæmper med at leve op til de krav, som omgivelserne stiller, men som de også stiller sig selv. Det er noget af det, der udfordrer dem,” siger Niels-Henrik Møller Hansen, der er udviklingskonsulent og forsker hos CFD, en socioøkonomisk virksomhed for døvblinde og hørehæmmede.

Han er tidligere lektor på Aalborg Universitet, og har forsket i studerende med handicap.

Hvad er et handicap?

Ifølge FN er der tale om et handicap, når en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse spiller sammen med barrierer i personens omgivelser og hindrer vedkommende i fuldt eller delvist at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Der findes flere forskellige former for handicap. FN’s handicapkonvention opdeler handicap i fire forskellige typer:

Fysiske handicap

Kognitive handicap

Psykiske handicap

Sensoriske handicap (sanser)

I denne artikel bruges ordet handicap om studerende med funktionsnedsættelser, da artiklen belyser de barrierer, som disse studerende møder i uddannelsessystemet.

Kilde: FN og Danske Handicaporganisationer

Stress og mistrivsel

Ifølge rapporten ”Nødvendigt for nogle, godt for alle” fra den uafhængige forening Tænketanken Perspektiv, har 870 studerende med handicap svaret på, hvorfor de er droppet ud af en videregående uddannelse. 25,5 procent har angivet stress, depression eller lignende som hovedårsagen til, at de droppede ud, mens 14,6 procent er droppet ud på grund af sygdom eller handicap. Det fremgår ikke, hvor mange af de studerende, der har et psykisk handicap.

Niels-Henrik Møller Hansen fra CFD vurderer, at trivsel har en stor betydning for, om studerende fortsætter på et studie eller ej.

”Noget, der gør, at folk bliver hængende på en uddannelse, er, at de kommer ind i nogle sociale netværk eller oplever, at de i bund og grund har det godt. Hvis man har et handicap, kan man måske ikke være med eller orker det ikke. Eller hvis man fortæller, at man hører stemmer, så bliver folk også lidt skeptiske.”

Handicappet kan også blive så stor en udfordring i sig selv, at det kan være svært at passe et fuldtidsstudie. Måske bruger den studerende mange mentale kræfter på at være til undervisning og har derfor ikke energi til at lave lektier, når vedkommende kommer hjem.

”Der ligger et kæmpe stykke skjult arbejde for de her unge, som de også skal løfte. Hvis man har en vis mængde energi til at komme igennem dagen på, så er der lige noget, der er reserveret på forhånd. Og det kan være med til at forklare, hvorfor de falder fra,” siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Besværligt at blive forsinket

Når studerende i dag starter på en videregående uddannelse, er de som udgangspunkt tilmeldt alle fag på et semester. Det kan dog være svært for studerende med psykiske handicap at leve op til kravet om at studere på fuld tid, da de hurtigere udtrættes og kan have brug for længere tid til at lade op. Ifølge rapporten ”Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser” bliver studerende med handicap oftere forsinket på deres uddannelse. Det gælder særligt for studerende med psykiske handicap.

Det er muligt at få dispensation til at studere på nedsat tid, men det kan få konsekvenser for de studerendes SU, der ikke automatisk forlænges. Et psykisk handicap betragtes som udgangspunkt ikke som en sygdom, hvorfor tildeling af ekstra SU-klip kun kan ske ved særlige tilfælde.

”En af de helt store udfordringer, er, at hvis man kommer bagud, så holder ens SU også op. Det her med, at man skal følge de her ECTS-point, for ellers falder der brænde ned,” siger Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer.

Han vurderer, at uddannelsessystemet generelt er for ufleksibelt indrettet i forhold til at imødekomme studerende med særlige behov, og at mange studerende med handicap kan risikere at komme i klemme, hvis de ikke kan leve op til kravene om studieaktivitet.

Sammenslutningen af Unge med Handicap peger også på, at rammerne for at tage en videregående uddannelse kan være for ufleksible, hvis studerende med handicap for eksempel ikke kan arbejde 37 timer om ugen.

”Mange af de studerende med handicap skal ud på et arbejdsmarked, hvor de ikke skal arbejde fuld tid. Og derfor er det også spøjst, at vi har indrettet vores uddannelsessystem til, at man skal tage en uddannelse på fuld tid,” siger Pernille van Kleef fra SUMH.

Inklusionstanken er ikke fulgt med

I 2012 vedtog Folketinget Inklusionsloven. Den betyder, at børn med særlige behov skal inkluderes i den danske folkeskole. Målet var, at 96 procent af alle børn skulle gå i almindelig folkeskole. 10 år efter Inklusionsloven har mange af disse børn og unge den alder, hvor de skal videre i uddannelsessystemet, nogle på ungdomsuddannelser og andre på videregående uddannelser.

Meget tyder dog på, at inklusionstanken ikke er fulgt tilstrækkeligt med på de videregående Uddannelser, lyder det fra flere eksperter.

”Når man spørger de unge, fortæller de, at uddannelserne ikke er gearede til at have unge med den slags handicap. Uddannelserne er for ufleksible. De studerende kan have svært ved at deltage i gruppearbejde eller store forsamlinger. Hvis man bliver presset hele tiden – ja, så ender det med, at man er nødt til at droppe ud, simpelthen fordi man ikke kan holde til presset,” siger Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer.

”Vi kan se, at der er rigtig mange af vores unge, der har rigtig svært ved at få en ungdomsuddannelse og endnu sværere ved at få en videregående uddannelse. Så nej, det er ikke lykkedes at få inklusionen til at fungere godt på ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser,” lyder det fra Danske Handicaporganisationers formand.

Dorthe Hölck er sociolog med speciale i autisme og ADHD. Hun mener ikke, at inklusionen er fulgt med på de videregående uddannelser, fordi det ikke er et interesseområde for uddannelsesinstitutionerne, og dermed ikke noget, de har fokus på i det daglige.

”Inklusionen er ikke fulgt med, fordi man slet ikke er interesseret i det på de videregående uddannelser. Det er selvfølgelig lidt hårdt sagt. Jeg har ikke set noget universitet eller en VIA-uddannelse slå sig op på at sige: Er du autist eller har du ADHD, så søg bare ind til os,” siger Dorthe Hölck, der også peger på, at der kan være forskellige opfattelser af inklusion.

”Der er mange, der tænker inklusion som integration. Du må godt være her, men det skal være ligesom alle os andre. Den studerende, der kommer fra USA og taler engelsk, kan jo sagtens gå på et dansk universitet, for man kan jo finde et studie, hvor undervisningen foregår på engelsk. Så er det integration. Men hvis man skal få det til at fungere som inklusion, skal man vide noget om psykiske handicap og tilpasse det så godt man kan.”

Ifølge Niels-Henrik Møller Hansen kan inklusion af studerende med psykiske handicap være en udfordring på flere parametre.

”Inklusionen, den kæmper vi stadig med. Som samfund er det ikke et nyt problem, men jeg synes heller ikke, det er et problem, hvor vores tænkning har rykket sig ret meget.”

”Der er masser af lovgivningsmæssige foranstaltninger, som uddannelsesstederne kunne tage i brug over for de her studerende, men i praksis sker det ikke. Det siger jeg som en, der selv har undervist på et universitet. Så er man stadig ikke gearet til at løfte opgaven, når man møder de her studerende, som har et ønske om særlig hensyntagen,” siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Ifølge rapporten ”Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser” oplever mange undervisere på videregående uddannelser, at de ikke har tid og ressourcer til at inkludere studerende med særlige behov. De mangler viden om handicap og kan have svært ved at tilpasse deres undervisning til studerende med handicap.

”Dels mangler de viden, men jeg tror også, de tænker: Hvorfor skal jeg vide det? Jeg er jo aldrig blevet ekspert i lige netop den her problemstilling,” siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Kan blive dyrt for samfundet

Når studerende med handicap dropper ud af en videregående uddannelse, kan det have store

konsekvenser, både for den studerende og for samfundet. Nogle starter på en anden uddannelse, mens andre aldrig kommer i gang med en uddannelse igen.

Ifølge velfærds-, skatte- og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve kan det blive dyrt for samfundet, hvis for mange studerende dropper ud.

”Det har jo den konsekvens, at de personer, der dropper ud og ikke har fået en kompetencegivende uddannelse, har brug for hjælp – måske til at få en anden kompetencegivende uddannelse. Nogle vil få en livslang lavere tilknytning til arbejdsmarkedet og vil måske have større behov for overførselsindkomst. Og det medfører et tab, både af produktion, men også et udgiftspres på de offentlige udgifter,” siger Bent Greve, og tilføjer:

”Der er ingen tvivl om, at et af parametrene for, at vi har en god økonomisk tilvækst, er, at vi har et højt uddannelsesniveau, så er det ikke godt, at dem, der gerne skulle få gennemført en uddannelse, ikke får gennemført.”

Ifølge rapporten ”Samfundsøkonomiske gevinster ved flere personer med handicap i beskæftigelse” fra COWI fra 2021 kan samfundet hente 1,3 milliarder ved at hæve uddannelsesniveauet for personer med psykiske og kognitive handicap.

Mogens Lindhard er formand for det Centrale Handicapråd, som har været med til at udgive COWI-rapporten.

”Analysen viser, at der er store samfundsgevinster ved at løfte unge med psykiske og kognitive lidelser bare et enkelt uddannelsesniveau op; Cirka 12,7 milliarder ved at løfte 10 procent af gruppen et niveau op regnet over et arbejdsliv på mindst 35 år. Analyseresultaterne understreger, at det kan betale sig at investere i at skabe bedre rammer om uddannelse for unge med handicap,” skriver Mogens Lindhard i en mail.

Det kan også have personlige konsekvenser for den enkelte, hvis vedkommende grundet sit psykiske handicap må droppe studierne. Nogle vil opleve det som et nederlag, at de ikke kunne klare uddannelsen. Det kan gå ud over selvværdet og tiltro til egne evner.

”Man kan have følelsen af ikke at slå til, fordi man ikke at kunne tage den uddannelse, som blev forventet af en på trods af, at man er fagligt dygtig, siger Dorthe Hölck, og tilføjer:

”Der er jo rigtig mange af de her unge, der kunne blive nogle fantastiske forskere, dygtige ingeniører, læger eller hvad de nu har interesse for.”

 

Mulighed for støtte

I dag har studerende med handicap mulighed for at få SPS-støtte (specialpædagogisk støtte) på de videregående uddannelser. Støtten har til formål at kompensere for de udfordringer, som handicappet giver i forhold til at tage en uddannelse.

Hvad er SPS?

SPS står for specialpædagogisk støtte, og er en støtte, der tilbydes studerende med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Det er forskelligt, hvem der varetager SPS-støtten på uddannelserne. På nogle uddannelser er det underviserne selv, der bliver uddannede SPS-vejledere. På andre uddannelser er det eksterne firmaer, der udbyder SPS-støtten.

I praksis får den studerende tilknyttet en studiestøtterådgiver. Denne kan for eksempel hjælpe med struktur, planlægning af opgaver, dispensation og støttende samtaler. Derudover er der også mulighed for at få en mentor. Det vil typisk være en studerende på samme uddannelse, som er længere med studiet.

Sociolog Dorthe Hölck ser flere muligheder, der kunne gøre studielivet lettere for de studerende med psykiske handicap.

”Det kan være muligheden for at mødes i grupper og snakke om, hvad det betyder at være studerende med et psykisk handicap. Man kan også kigge på kollegiemuligheder. Lad dem bo tæt på deres studiested, så de ikke skal bruge energi på transport. Ved eksamener kan man gøre det mere automatisk, så de ikke skal søge dispensation hver gang. Jeg vil også foreslå, at den studerende kan søge to til tre års ekstra SU-klip på baggrund af vedkommendes diagnose.”

I maj 2021 indgik et bredt flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservativt Folkeparti, Nye

Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet en aftale, der skal forbedre indsatsen for elever og studerende med handicap på landets ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

En del af aftalen på de videregående uddannelser er en forsøgsordning med helhedsorienterede

studieplaner. De skal fungere som et planlægningsværktøj, der skal gøre det lettere for den studerende med handicap at få overblik over sine muligheder for at søge støtte og dispensation.

På grund af regeringsforhandlinger er der ikke nogen uddannelsesordførere på nuværende tidspunkt. Tidligere DF’er og nu medlem af Danmarksdemokraterne Jens Thulesen Dahl har været med til at indgå uddannelsesaftalen. Han er tidligere handicapordfører, psykiatriordfører og sundhedsordfører. Han vurderer, at de helhedsorienterede studieplaner kan være et skridt på vejen mod at skabe bedre betingelser for studerende med handicap.

”Noget af det, der er problemet for mange unge med handicap i dag, er, at de ikke kan føle sig sikre på, at de kan få den rette hjælp og støtte, alt lige fra SU til SPS-hjælp, og til dispensationer til eksamener og så videre. Det er der, hvor et panel gerne skulle gå ind og sige, at der er en længerevarende plan for det her studieforløb, der forholder sig reelt og realistisk til den form for handicap, der nu er tale om,” siger Jens Thulesen Dahl.

Kan de helhedsorienterede studieplaner være med til at forebygge frafald blandt studerende med

handicap?

”Ja, det er jeg sikker på, de vil kunne. Fordi en del af frafaldene handler om, at man bruger rigtig mange kræfter undervejs på at bekymre sig om, om man nu får muligheden for dispensationen, ekstra SU og så videre. Og det giver i hvert fald et frafald i sig selv, det har jeg klare indikationer på. Så på den led er jeg sikker på, at det vil kunne afklare noget, der gør, at man bedre kan bruge sine kræfter på sit studie og dermed også få et mindre frafald.”

Hos Danske Handicaporganisationer hilser de initiativet med de helhedsorienterede studieplaner velkomment.


”Det er jo en rigtig god start, men nu er det jo kun et forsøg, men jeg håber virkelig, det viser, at det er den her vej, vi skal gå. Det er en god start, men jeg er i tvivl, om forsøgsperioden er lang nok. Vi er meget positive over, at man er kommet i gang med det,” siger Thorkild Olesen.

Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt at få en kommentar fra den fungerende uddannelsesminister eller Socialdemokratiets og Venstres uddannelsesordførere på grund af regeringsforhandlinger.